Ændring i morgensvømning

Morgensvømning sker fra den 27/9 og til vi melder andet ud på 25 m. vores bane, pga. tekniske problemer. Hæve – sænke bassinet står på 90 cm. og kan ikke flyttes.

 

KozyKitchen overtager forpagtningen af svømmehallens café

Fra og med 1. november 2017 kan besøgende i svømmehallen og Idrætsparken få sig et hyggeligt måltid i svømmehallens nye café. KozyKitchen har i forvejen populær take-away og catering på Usserød Kongevej.

Kendt for simreretter

KozyKitchen kender Hørsholm og Idrætsparken, da de tidligere har stået for tennisklubbens (HRT) café. De er kendt for deres lækre og sunde køkken herunder gryderetter og simreretter, men byder også på dagens ret, sandwich og salater.

”I KozyKitchen vil vi fortsætte den gode vision om sund kost til konkurrencedygtige priser, og vi ønsker et bredt samarbejde med hele Idrætsparken,” udtaler Ulrik Pilehave, medstifter af KozyKitchen.

Den nye forpagter har afholdt utallige camps og internationale arrangementer, så de har erfaringen med servicering og det brede udbud. ”KozyKitchen har et sundt og varieret menukort, og det virkede som et oplagt valg til svømmehallen og Idrætparkens gæster, som nu igen får et madtilbud”, udtaler Henrik Duus Rosengren, chef for Kultur og Fritid i Hørsholm Kommune.

Du kan følge KozyKitchen på Facebook.