Skip til hoved indholdet

Renovering er midlertidig pauseret

Arbejdet med renovering af svømmehallen er midlertidig pauseret

Hørsholm Svømmehal har i siden maj 2024 været under renovering. Under renoveringen har der vist sig yderlige omfangsrige skader. Skaderne blev først synlige, da renoveringen nåede til ventilationsanlægget i kælderen, hvor ventilationskanalerne blev fjernet og betonkonstruktionerne blotlagt. Skaderne viste omfattende revner igennem konstruktionen. Arbejdet med at renovere svømmehallen er derfor midlertidigt pauseret, da det er nødvendigt at udbedre skaderne. Skaderne udgør en sikkerhedsrisiko.

Oprindeligt skulle renoveringen omhandle

  • Nye fliser på promenadedæk

  • Udbedring af bjælker under børnebassin

  • Nyt ventilationsanlæg

  • Nyt rytterlys

  • Renovering af hæve/sænkebund og broer

Det forventes, at renoveringen nu udvides til også at omfatte større reparationer under promenadedækket, udskiftning af promenadedæk ved børnebassinet og omfattende reparation af tribuner, hvor det har vist sig, at der ikke er membran.

Omfang af den nye renoveringsplan er endnu ikke endelig fastlagt. Hørsholm Kommune er i dialog med entreprenør og rådgiver om dette.

Det forventes, at renoveringen vil vare til ultimo august 2025, så bassinet kan tages i brug pr. 1. september 2025.

Foreninger, skoler mm. som bruger bassinet vil blive direkte orienteret af Hørsholm Kommune.

Læs mere om svømmeklubbens tilbud på Hørsholm Svømmeforenings hjemmeside

Hallernes Spisested er fortsat åbent!

FAQ om renovering af svømmehallen

Hørsholm Idrætspark
Stadionallé 11, 2960 Rungsted Kyst

Telefon: 48 49 00 54
ipa-post@horsholm.dk